De skriftlige opgaver i matematik fylder meget – både for eleverne og lærere. Derfor bliver jeg altid meget irriteret, når jeg skal bruge min rettetid på at rette den samme opgave flere gange – eller rette noget fra studieportalen. Min kollega Eva har på sin blog skrevet et par gode forslag til, hvordan man kan undgå kopierede opgaver (primært i sprogfag) – og nogle af ideerne kan godt overføres til matematik.

Her er et par eksempler på, hvordan jeg gør

  • Tilføjelser: Jeg tilføjer delspørgsmål til gamle eksamensopgaver, der primært går ud på at forklare (tekst-opgaver), men også “opdragelses-opgaver” så som “Tegn grafen for i et passende vindue”. 
  • Kun tekst: Jeg laver alle beregningerne til afleveringen. Det eneste eleverne så skal gøre er, at skrive forklarende tekst til mine beregninger. På den måde flyttes fokus til den forklarende tekst, som mange af dem (også) har svært ved.
  • Omlagt skriftligt arbejde: Se mit tidligere indlæg om emnet.
  • Videoaflevering: Eleverne afleverer en video, hvor de gennemgår et bevis eller et emne. De kan enten filme via deres mobiltelefon eller en skærmoptagelse (fx vha. screencast-o-matic.com). Dette er specielt velegnet til C-niveau-hold, der kun skal til mundtlig eksamen. Se mit indlæg om vodcast og podcast.
Hvad synes du om indlægget?