At vise et bevis på tavlen er ofte meget lidt elevaktiverende, men omvendt kan det være svært for eleverne selv at komme igennem et bevis. Derfor har jeg til beviset for arealformlerne lavet et arbejdsark til hver elev samt en to-do-liste til beviset. Begge dele er lavet i tre varianter, hvor man kommer frem til hver af de tre arealformler.
På arbejdsarket skal eleven skrive beviset ned, og der er fortrykt en trekant og en punktopstilling fra (1) til (3).

Derefter skal eleverne i grupper (2-3) gå to-do-listen igennem og undervejs tegne på deres arbejdsark.

Til sidst skal de ende med arealformlen. Derefter parres grupperne på tværs (matrixgrupper á 3), og så skal eleverne gennemgå beviset og tilsammen har de så vist de tre arealformler. Derefter skulle grupperne regne opgaver, hvor de ved hjælp af de nyfundne formler, skulle beregne arealer (og sider).

Du kan se dokumentet her (pdf). Arbejdsark: side 1,3,5. To-do-liste: side 2,4,6.

Hvad synes du om indlægget?