Jeg har netop stiftet bekendtskab med Microsofts Docs.com, og min vurdering er, at det er en alvorlig trussel til GoogleDocs. Men det skal nu ikke afholde mig fra at anmelde GoogleDocs ved en senere lejlighed.

På Docs.com kan du med din facebook-konti let dele dokumenter med dine facebook-venner og grupper. Da jeg har en facebook-gruppe til hvert af mine matematik-hold, kan jeg altså nemt vælge at dele det aktuelle dokument med gruppens medlemmer – altså hele klassen.

Man kan med docs.com lave enten Word, Excel eller Power Point-dokumenter, og man kan også vælge at uploade et eksisterende dokument fra et af de tre programmer.

Derefter åbner et vindue med det ønskede dokument, og dette vindue ligner til forveksling det vi kender fra de tre programmer. 

I menuen til højre kan man let dele dokumentet med fx alle, alle venner, udvalgte venner, grupper eller bare en selv. Man vælger selv om der skal gives redigeringsrettigheder eller kun læserettigheder.

Det er værd at bemærke, at der i online-udgaven er noget færre funktioner end i de traditionelle programmer, men det er forventeligt at et gratis program. Dog savner jeg som matematiklærer lignings-funktionen, hvor man kan skrive matematiske ligninger, symboler, operatorer og meget andet. Uploader man et eksisterende Word-dokument med ligninger i, kan man ikke rette i dem, men de kan dog ses.

Et dokumentet kan fx fungere som

  • opsamling på gruppearbejde, hvor de enkelte grupper har bidraget til dokumentet. 
  • fælles noter fra timen

Ændringer?

Lige nu er det største problem at man, modsat GoogleDocs, IKKE får besked når der redigeres i dokumentet. Hvis nogen har fundet ud af, hvordan man får det, så skriv endelig en kommentar herunder!

OPDATERING: Man kan kun redigere én af gangen, og dermed forsvinder en del af det smarte ved docs.com.

Hvad synes du om indlægget?