Her kommer en matematik-ide, som jeg (endnu) ikke har afprøvet i praksis. Men det skal ikke afholde mig for at dele ideen. For hvis vi løfter i flok og alle laver et par stykker hver, kan vi samlet set opnå en stor databank.

Ideen er simpel: Man laver et PowerPoint, hvor der på hver side er en opgave, der kan løses uden brug af hjælpemidler.

  • Hver side skal vare i 10 minutter (som svarer til normen til skriftlig eksamen)
  • På siden skal der øverst stå opgaveteksten og den skal blive stående i alle ti minutter.
  • Så laver du en række hints til opgaven (undgå beregninger).
  • Disse hints skal placeres løbende i de 10 minutter, siden kører.
Her er mit første forsøg på at lave sådan en side.
Opgaverne kan bruges enkeltvis, fx i starten af en time, men man kan også samle opgaver til et helt modul. Så kan det bruges i en nødsituation, fx ved sygdom eller et hastemøde.
De dygtige elever, som sikkert er færdige før tid kan have som fokuspunkt at de bruger den overskydende tid på layout og forklarende tekst.
Hvad synes du om indlægget?