Vi danser for tiden på mit 1g-hold. Vi er nu nået til pardansene og skal her igennem vals, cha-cha-cha og jive. Eleverne har til timen fået en kort tekst om hver af de tre danse for som lektie. For at repetere den lektie har jeg i teksten fundet en række kendetegn/begreber ved hver af de tre danse og lavet kort med disse.
Timen starter så med at eleverne deles i små grupper (4-5 personer), der hver får en stak med kort. Opgaven er nu at sortere dem i tre bunker – en til hver dans. Fx skal kortet “Lange, glidende trin” lægges i vals-bunken.
Øvelsen fungerede rigtig fint som en faglig opvarmning inden vi gik i gang med at danse. De der havde læst teksten havde en stor fordel og dem, der ikke havde læst fik trods alt lidt med fra øvelsen, inden de skulle i gang med at danse.

Hvad synes du om indlægget?