IMG_20160311_195201Mine elever er taget på studietur. Uden mig. Men de har alligevel fået lidt matematik med. I den sidste matematiktime før de tog af sted, gav jeg dem hver et 16 siders hæfte med matematikopgaver. Og de blev glade! Opgaverne i hæftet dækker (forhåbentlig) alt det, de kan komme ud for til første delprøve til den skriftlige eksamen. Og på den sidste side er der en formelsamling. Så nu regner jeg med, at de bruger hver en ledig stund på at løse opgaverne – og bliver de ikke færdige, så er der lidt til påskeferien også. “Er det lektie?” spurgte eleverne. “Nej, I må helt selv bestemme om I vil lave opgaverne” svarede jeg. Og det må de. Jeg tjekker det ikke. Men jeg tror at de er motiverede af, at der kun er to måneder til den skriftlige eksamen.

Hvad er der i hæftet?

I matematiklærernes facebook-gruppe har en kollega lavet en meget fin oversigt over de typer af opgaver, der kommer til både første og anden delprøve. For en del af dem er der tilmed link til youtube-videoer, hvor nogle af opgaverne bliver forklaret. Jeg har sakset opgaverne herfra og så er der en formelsamling på bagsiden hvis de – mod forventning – ikke kan huske fx tangentligningen.

PS. Du kan også følge min blog på Bloglovin – klik her: Follow my blog with Bloglovin

Hvad synes du om indlægget?