tegnoggaet1Jeg har om polynomier med min 2g (B-niveau) for tiden, og vi er startet med andengradspolynomier. For at træne forståelsen af konstanternes betydning for parablens udseende, har vi leget Tegn og gæt.

Jeg har lavet en bunke kort med fortegn for hhv. a/b/c, a/b/d og a/c/d samt en række kort med parabler. Eleverne er sammen parvis og dyster mod et andet par. Jeg har lagt kortene i en fælles bunke, som man alle skal hente fra. De to par sidder sammen om et bord og skiftes til at tegne på en lille whiteboardtavle.

  • Kort med fortegn: Eleven skal ud fra oplysningerne på kortet tegne en mulig parabel og ud fra den skal makkeren så gætte oplysningerne på kortet.
  • Kort med parabel: Eleven skal ud fra parablen fortælle makkeren om fortegnene for a, b, c og d, og makkeren skal så tegne en skitse af parablen på kortet. Her skal det ikke være en præcis kopi, men blot en parabel, der opfylder Screenshot_4samme kriterier.

Det gik meget trægt den første gang, selvom eleverne i modulet før havde arbejdet med fortegnenes betydning, hvorefter jeg havde gennemgået stoffet ved tavlen og startet det aktuelle modul med en repetition. Men eleverne kom bedre med og udtrykte begejstring over at de rent faktisk forstod det, da der var gået lidt tid. Så jeg har lovet at vi prøver igen i næste modul.

Hvad synes du om indlægget?