via GIPHY

Dette indlægs relevans er nok det korteste, jeg har lavet, men ikke desto mindre deler jeg her min 6-7-quiz, som jeg lavede til mit grundforløbsholds sidste modul. Som du nok kan gætte giver alle svarene noget med 6 og 7, og det afslørede jeg naturligvis ikke for mine elever inden de gik i gang. Men de synes, det var sjovt, da det langsomt gik op for dem, mens de regnede løs.

Der er 20 opgaver, der indeholder plus, minus, gange og parenteser, ligninger, brøker, skæring mellem linjer og en enkelt med et ligningssystem.

Jeg lagde mine poster ud i skolens fællesområde og delte mine elever i par. Hvert par fik et svarark og så skulle de gå ud og lave opgaverne i vilkårlig rækkefølge. Der måtte kun være én gruppe ad gangen ved hver opgave, og de skulle skiftes til at skrive på deres svarark.

Det tog ca. 30 minutter, og bagefter samlede vi op i klassen hvor man fik en anden gruppes svarark og tjekkede deres svar.

Jeg havde glemt et minus i en af opgaverne, som derfor ikke gav 6 og 7 som svar, og det viste sig, at være en rigtig god opgave, for eleverne var enormt frustrerede, da de troede, at de havde regnet forkert. Så jeg har delt både den version med fejlen (s. 1-2) og den uden fejl (s. 3-4). Der er facitliste til begge versioner. Du kan finde dokumentet her.

Hvad synes du om indlægget?