På min skole har ledelsen besluttet (vist nok som nogen af de sidste) at den 5 minutters pause, der før lå halvvejs i et 90 minutters modul nu skal sløjfes, og i stedet er der tale om 95 minutters undervisning. Det har skabt debat på skolen, fordi vi så har færre (men en smule længere) moduler at gøre godt med, men jeg har valgt at tage de positive briller på. Nu er pauserne nemlig mine – det vil sige, at jeg bestemmer over dem. Så nu vil jeg arbejde med at lægge dem ind, hvor de passer bedst i forhold til det vi laver, og så er der fra min side krav om aktivitet i pausen. Sjældent mere end en gåtur, men alligevel.

Jeg har kun været i gang med projektet i en uge, men denne model virker:
Jeg har opdelt arbejdet (typisk opgaver) i små portioner. Når eleverne (grupper eller par) er færdig med en portion går de en runde, jeg på forhånd har bestemt. På min skole er der er dør ud fra alle klasselokaler, så den klassiske rute er: Ud af døren, gå hen til den nærmeste (hoved)indgang og gå tilbage til klasselokalet. En lille tur, men nok til at blive frisket lidt op.

Hvad synes du om indlægget?