Snart er det jul – i hvert fald kan man nu finde julepynt og -kager i supermarkederne. Forberedelserne er gået i gang for nogen, og cirka på denne tid sidste år gik jeg i gang med at forberede en julekalender til mine kolleger. Sammen med min kollega Eva lavede vi 14 afsnit (ét for hver skoledag i december), der hver indeholdt tips til IT i undervisningen.
Hver morgen udsendte vi en mail til alle kolleger med dagens afsnit. Desuden samlede vi alle afsnit på et website, så man bagefter kunne finde en samlet oversigt (OBS! Nogle links er forældede).

Her et år senere er mange af emnerne hverdag – for så hurtigt går det på den front – men en del afsnit kunne nok genbruges igen i år. Desværre bliver der ingen julekalender fra os i år, for vi er begge på barsel.
Men ideen er hermed givet videre.

Hvad synes du om indlægget?