Sidste skoleår opdagede jeg dPiX, der er et smart system til at lave afleveringer med tidligere eksamensopgaver. Men nu er det slut. I hvert fald midlertidigt. Undervisningsministeriet (UVM) har bedt manden bag dPiX, Svend Daugaard Pedersen, om at stoppe salget fordi UVM har rettighederne til eksamensopgaverne. Det er jeg godt nok træt af. Så her kommer lige en bøn:


Kære UVM
Gider I ikke lige lave en aftale med Svend Daugaard Pedersen, så dPiX-salget kan komme i gang igen. Det handler om effektivisering af mit (og mange andres) arbejde, og det plejer I jo at være meget interesseret i. 

Med venlig hilsen 
Sidsel Nonnemann
Hvad synes du om indlægget?