Min skole (Midtfyns Gymnasium) skiftede efter efterårsferien Ludus ud med Lectio. På det tidspunkt var jeg på barsel, så jeg er først nu i gang med at vænne mig til Lectios struktur. For jer erfarne Lection-brugere kan mit indlæg derfor være old news – jeg beklager på forhånd.

Det der umiddelbart irriterer mig mest (og det er faktisk ret meget) er, at skemaet ikke kan synkroniseres med en ekstern kalender. Jeg har hidtil har mit skema synkroniseret til en Google-kalender (via GAfE) og dermed kunne jeg se det i samme kalender som mine private begivenheder (og i øvrigt også resten af familiens). Nu skal jeg til at se to steder og det skal jeg nok blive træt af. Heldigvis starter jeg op med ganske få moduler, så jeg må lære det langsomt.

Det første jeg har fået installeret er Lectio Widget så jeg kan se mit skema direkte på min mobil.

OPDATERING: Cirka samtidig med at dette indlæg blev udgivet blev Lectio Widget fjernet fra Google Play

12784684_10154003580359669_1513631741_n

Det andet (som jeg i øvrigt ikke er blevet helt fortrolig med endnu) er Lectio Enhancer til Chrome-browseren. Indtil videre har den mest glædet mig fordi den automatisk logger mig ind.

Lars Henriksen fra Herning Gymnasium har lavet et godt indlæg om Lection Enhancer. Her lærte jeg, at man under indstillinger skal “fjerne alle flueben under ’skema’ “ og at Lectio Enhancer har et smart system til gruppeinddeling. Du kan læse en vejledning til, hvordan det virker i Lars’ indlæg, men jeg vil her lige kort ridse det smarte ved den funktion op

  • grdu kan hurtigt klikke eventuelt fraværende væk
  • du kan bestemme om grupperne skal dannes med et bestemt antal elever eller med et bestemt antal grupper
  • du kan se, hvor mange elever, der er til overs og vælge om de skal puttes i en ekstra gruppe eller fordeles i de andre grupper.
  • efter grupperne er lavet kan du “drag and drop” navne (altså flytte rundt på eleverne), hvis der er behov for det.
Hvad synes du om indlægget?