[dette indlæg er (desværre) ikke sponsoreret ;-)]

Mens jeg var på barsel har mine fagkolleger besluttet at købe abonnement på abacus.dk, og nu har jeg så prøvet det for første – men bestemt ikke sidste – gang.

På abacus.dk er ens hold oprettet (altså dem man har betalt for), og så kan man som lærer vælge Træning (i timen), Lektie eller Screening. Jeg har endnu kun prøvet træning, men jeg skal helt sikkert også prøve Lektie.

abacus_le
Vejledning til Lektie-modulet
abacus_tr
Vejledning til Trænings-modulet

Forskellen på Lektie og Træning er, at sidstnævnte er på et bestemt tidspunkt, mens førstnævnte bare skal laves inden et bestemt tidspunkt. Du kan se vejledningerne til højre (klik for at se dem i stort format):

For begge skal man vælge længden på modulet (5-120 minutter). Jeg delte mine sessioner op i 10 eller 15 minutters sessioner og bad eleverne gå en lille tur imellem hver. Ellers mister de fokus og koncentrationen.

Udover længden skal man (naturligvis) vælge en eller flere kategorier:

abacus1

Og for hver kategori er der en række emner – herunder er vist nogle eksempler:

abacus3

abacus4

abacus2

Nu genereres opgaver til eleven i den aktuelle session og undervejs i sessionen tilpasses sværhedsgraden efter elevens resultater, så man kan sætte kryds ved niveau-differentiering 🙂

Husk at eleverne skal have papir og blyant ved hånden, for en del opgaver kræver lidt regneri inden man kan svare.

Undervejs og efter kan man som lærer se en fin statistik for elevernes resultater, med tidsangivelser og elevens point (og dermed niveau).

Og så til det kedelige: Abacus.dk kræver abonnement og ifølge hjemmesiden koster det 29 kr. pr. elev pr. år. MEN det viser sig, at den pris kun gælder, hvis man køber for en hel årgang. Ellers er prisen 49 kroner pr. elev. Og så skal det altså bruges ret flittigt, hvis det skal være pengene værd. Det er jeg lidt i tvivl om jeg synes, det er… Men man kan prøve det gratis i tre uger for lige at snuse til det.

Hvad synes du om indlægget?