For nylig havde jeg brug for at printe en artikel fra en hjemmeside, men problemet var, at det blev frygtelig grimt, da det skulle printes, og desuden fyldte det alt for mange sider.

Nu har jeg fundet en god løsning: printfriendly.com. Jeg bruger browseren Chrome og har installeret  printfriendlys udvidelse til Chrome, så der kommer et lille grønt ikon øverst til højre i browser-vinduet. Når jeg vil printe en hjemmeside klikker jeg på printfriendly-ikonet og så får jeg mulighed for at redigere hvad på siden, jeg vil have med.

Fra mit indlæg om 7 minutes-workout får jeg følgende muligheder, når jeg vælger at printe med printfriendly:

Først ser jeg printfriendlys forslag til udprint – den fjerne automatisk menubjælker mm.

Herefter har jeg mulighed for at fjerne flere elementer – når musen holdes henover et område bliver det gult og der kommer et skraldespands-ikon. Klikker man forsvinder objektet. Og bare rolig – der er en Fortryd-knap.

Herunder har jeg fjernet det store billede, der tog meget plads, og i stedet er der kun teksten tilbage:

Når man er klar kan man enten vælge at printe, gemme som pdf eller sende det som en mail. Nemt!

Hvad synes du om indlægget?