I sidste uge skrev jeg om, hvordan man let kan lave de såkaldte escape rooms med OneNote, og nu vil jeg så bidrage med mine erfaringer efter at have testet to forskellige escape rooms med to forskellige klasser. 

Men først en præcisering om det tekniske:

  • Jeg opretter en ny OneNote-notesbog til hvert escape room. Jeg lægger det altså ikke i holdets klassenotesbog, for jeg vil gerne kunne bruge det på tværs af hold.
  • Jeg laver alle opgaverne færdig inden jeg sætter kode på. Koderne er altså det sidste, jeg sætter på. Det er nemlig ret træls at skulle taste koderne ind, mens man stadig er i redigeringsfasen
  • Jeg laver et Excel-ark med koderne, så jeg har dem ved hånden – dels hvis jeg selv har brug for at komme ind på siderne og dels til at kunne hjælpe eleverne (læs om det i erfaringerne herunder).
  • Jeg deler notesbogen med eleverne via et link. Linket kan ikke laves ved at højreklikke på side/sektion/notesbog og få et link, men skal oprettes som et delingslink.
    • OneNote 2016: Tryk Filer->Del->Hent et delengslink->Opret et visningslink. Med det link kan eleverne få adgang.
    • OneNote app:
      • Her skal man finde notesbogen på OneDrive (eller SharePoint, hvis den er gemt der).
      • Klik på de tre prikker ud for filen og vælg Del.
      • Vælg Alle med linket
      • Kopier linket.
  • Koden låser kun notesbogen op på den enkelte computer. Derfor har det ingen betydning for de andre grupper, når en gruppe låser næste sektion op.

Og nu til mine erfaringer:

Escape room til grundforløb

Mit grundforløbshold lavede det escape room, som jeg beskrev i sidste blog-indlæg, og her måtte jeg hurtigt erkende, at jeg enten havde overvurderet elevernes evner eller undervurderet opgavernes sværhedsgrad. De sad ALT for længe med den første opgave, men det hjalp heller ikke, at jeg havde lavet fejl i koden :-/

Derfor har jeg nu justeret indholdet ved at fjerne første udfordring, og sænke antallet af opgaver på stationerne. Dermed er der følgende indhold

  1. Brøkregning: 15 opgaver med brøkregning (fundet på s. 21 i dette dokument). Efterfølgende skal resultaterne lægges i rækkefølge til at danne koden.
  2. Procentregning: 16 opgaver om procentregning (jeg har valgt nogle af disse opgaver fra matx.dk). Efterfølgende skal resultaterne lægges i rækkefølge til at danne koden.
  3. Ligninger: 16 opgaver med ligninger (8 opgaver uden parenteser og 8 opgaver med parenteser fra matx.dk). Koden dannes ud fra løsningerne (fx største/mindste/ens)
  4. Lineær vækst: 8 opgaver, hvor man skal beregne forskrift ud fra to punkter (opgaver fra matx.dk). Koden dannes ud fra a og b-værdierne (største/mindste).

Men en anden udfordring var, at for mange grupper lavede alle opgaver i fællesskab i stedet for at dele dem op imellem sig for på den måde at komme hurtigere igennem. Det vil jeg være mere tydelig omkring en anden gang. Jeg havde bevidst lavet mange opgave for at det skulle blive tydligt for dem at det ville være hensigtsmæssigt at fordele opgaverne mellem sig, men det havde i stedet den virkning at flere grupper synes at opgaverne var uoverskuelige i omfang :-/

På samme måde skal de have hjælp (nok specielt i 1g) til at strukturere resultaterne så de kan få overblik til at danne koden. Jeg overvejer at lave et resultatskema til hver udfordring (eller måske kun den første), for at hjælpe dem til at få struktur på.

Escape room til A-niveau

Jeg lavede også et escape room til mit 3g-hold (A-niveau) med følgende emner, hvor alle opgaverne er fra matx.dk.

  1. Andengradsligninger
  2. 2 ligninger med 2 ubekendte
  3. Differentialregning
  4. Integralregning (bestemt integral)
  5. Cirklens ligning

Her synes jeg, at jeg havde været knap så ambitiøs med antallet af opgaver på hver post, men alligevel var de ved at gå kold allerede på post 1 med 8(!) andengradsligninger. Til gengæld kom de hurtigt gennem post 3, så nu har jeg fjernet to opgaver på post 1 og i stedte tilføjet flere på post 3.

Ellers passede omfanget og en enkelt gruppe var kun få minutter fra at komme i mål, da modulet sluttede (95) minutter.

Eleverne var meget begejstrede og havde slet ikke tid til at holde pause, selvom jeg tilbød dem at gå en tur for at strække ben. De synes formen er rigtig god til at få trænet opgaver. En af ulemperne er, at der kun er fokus på det rigtige facit, men det viste sig, at dem, der fik lavet overskuelige beregninger klarede sig bedst – fordi de så havde nemmest ved at lokalisere deres fejl, og fordi de hurtigst kunne få lavet koden. Problemet med at få overblik over resultaterne og dermed kunne lave koden var klart mindre end i min 1g, og det er vel egentlig ikke overraskende, at de er blevet bedre til at strukturere deres arbejde i 3g.

Faktisk synes eleverne at konceptet er så sjovt, at vi sammen fandt på, at det kan udvides til en klassedyst, hvor to (eller flere) klasser samtidig dyster om at komme først gennem udfordringerne. Er man en hel klasse, der arbejder sammen, skal mængden af opgaver skrues gevaldigt op, men til gengæld bliver det en langt større udfordring at holde styr på resultater og danne kode.

Samlet evaluering

Konceptet fungerer godt i denne form, hvor eleverne tester færdigheder, og det er mange opgaver af samme type. Desuden letter det arbejdet med at finde (på) opgaver. Men jeg kunne godt tænke mig at lave opgaver med forskellig (stigende) sværhedsgrad i hver udfordring, så de stærke elever udfordres. I den form jeg hidtil har testet, kan de stærke trække læsset ved at lave flere opgaver end de andre, men jeg kunne godt tænke mig at tilføje sværere opgaver.

Og den helt store opgave vil så være at finde på regulære samarbejdsopgaver, hvor hele holdet må gruble sammen for at finde løsningen. Meget gerne kombineret med praktiske øvelser, men det må blive en anden gang – og det vil nok kræve en del forberedelse.

Men jeg kan absolut anbefale dig at lave escape rooms – det er fedt!

Hvad synes du om indlægget?