Jeg er begyndt at eksperimentere med at bruge Khan Academy. Jeg har oprettet klasser og bedt mine elever om at melde sig ind. Det gøres lettest ved at give eleverne den såkaldte Class code som de kan bruge til at melde sig ind.

Jeg har fundet en række gode øvelser, som jeg gerne vil have eleverne til at lave. Desværre er der ikke i Khan Academy mulighed for selv at lave en  “playliste” med øvelser, så jeg har selv fundet frem til de relevante opgavers links.

Så er problemet bare, hvordan de links skal deles med eleverne. Jeg kan selvfølgelig nemt lave dem på et google-site eller i et google-dokument, som jeg deler med eleverne. Men jeg frygter at miste følingen med elevernes fremgang, når de skal sidde foran deres computer og lave mange øvelser.
Når eleverne skal sidde i relativt lang tid foran computeren, så vil jeg gerne have dem op at stå (og væk fra computeren) en gang i mellem. Derfor fandt jeg på at lave øvelses-kassen. På den er der klipset en bunke med ti links fast til hver elev. De er klipset sammen i en bunke med det første opgavelink forrest og det sidste bagerst. Desuden har jeg skrevet elevernes navne på, så de ved, hvilken bunke, der er deres.

Nu skal de så gå op og hente et link og tilbage til computeren og løse opgaven. På Khan Academy skal man have fem rigtige svar i træk før opgaven er løst, så der vil hurtigt blive en stor spredning. Derfor er de sidste fire øvelser lidt sværere og ekstra-stof. For at lette tastearbejdet har jeg forkortet de lange Khan Academy-links ved hjælp af kortlink.dk.

Opgaverne handler om lineær vækst og så der der lidt opgaver, der træner ting, de burde kende fra folkeskolen. Men som stadig skal holdes ved lige.

Hvordan gik det så?
Lige efter planen. Kassen havde den effekt, at de arbejde koncentreret med opgaverne – og intet andet. De gik hen til kassen efter en opgave, løste den, hentede en ny, løste den osv. Kassen havde jeg placeret på gangen, så gåturen blev lidt længere end blot op til katederet.

En enkelt elev blev meget hurtigt færdig, mens de øvrige nåede 5-10 opgaver på ca. tre kvarter. “Hvordan ved du det?” tænker du nok, og det er det smarte ved det her. For det første kan jeg i løbet af timen se på kassen, hvor langt eleverne er nået. Det brugte jeg til at følge ekstra op på de elever, der ikke var nået så langt, og som sad og bøvlede med at få de fem rigtige svar i træk, som Khan Academy kræver for at man er færdig med en opgave. Desuden kan jeg, når eleverne er tilmeldt en klasse (som jeg nævnte først i indlægget), få et overblik over deres arbejde:

Klik for at se billedet i stort

Her kan man se, hvor lang tid, de har været i gang og hvilke øvelser, de har lavet. Og dét er da ret smart, synes jeg!!!

Inden man går i gang
Det man skal sikre sig, ved de opgaver, som jeg brugte, er:

  • Origin betyder origo som er punktet (0,0)
  • Hvor de fire kvadranter ligger, og at de hos Khan benævnes QI, QII, QIII og QIV.
  • At eleverne ved, hvad der forstås ved fx. f(7)

Og så skal man huske at minde eleverne om, at de skal have papir og blyant ved hånden, for der kan være brug for lidt regneri. Men INGEN lommeregner!

Her er (korte) links til de opgaver, jeg brugte:

Og her er dokumentet med alle links til brug til eleverne. Der er 16 links pr. side og 10 sider i alt. Når dokumentet er printet lægges de i én bunke og man klipser ud for hver række (8 gange). Derefter skæres arket over (lodret) efter den venstre kolonne med links. Der klipses nu otte gange ud for hvert link i den anden halvdel af papiret. Derefter skæres der vandret ved hver række. På den måde har du nu 16 stakke med hver 10 opgaver.

PS. Det blev en opgave-kasse fordi jeg tilfældigvis fandt en stor kasse i kopirummet. Ellers kan en opslagstavle også bruges. Det skal bare være et sted, hvor bunkerne kan hænges fast, så de ikke falder ned, når eleverne kommer og river en seddel af (det skete så alligevel).

Hvad synes du om indlægget?