(beklager “indlægs-tørken” – jeg har i lidt for lang tid fortrængt, at jeg har en blog)

Jeg har prøvet det før (og skrevet om det), men det er længe siden. I sidste uge prøvede jeg igen. Og det er godt. Stationstræning. Denne gang var emnet (igen) differentialregning, men nu var det et B-niveau-hold, så stationernes indhold var lidt anderledes. Og så ændrede jeg lidt på formen. Til det bedre fandt jeg ud af.

Stationer:

  1. Differentialkvotient – grafisk forståelse/betydning (fine opgaver her)
  2. Monotoniforhold (beskriv)  (fine opgaver her)
  3. Monotoniforhold (beregn)  (fine opgaver her)
  4. Tangentligning (kendt x0)  (fine opgaver her)
  5. Tangentligning (kendt hældning)  (fine opgaver her)

De fleste opgaver fandt jeg her og her, og så supplerede jeg med selv at lave et par (relativt) nemme funktioner til station 3. Det er alle opgaver, der kan (skal) løses uden hjælpemidler. Jeg har dog lavet en vejledning (struktur og tangentligning) til station 3,4 og 5.

Struktur:

station2Jeg har brugte rotationsmodellen (oprindeligt beskrevet her) og stationerne var dubleret, så eleverne var i grupper á 3-4 personer. Desuden havde hver gruppe en tavle, som de skulle bruge til at løse opgaverne. Jeg brugte vores store whiteboards på hjul, og der stod en gruppe på hver side af tavlen. Med 5 dublerede stationer skal der så bruges 5 tavler (jeg havde 8 grupper i gang ved 4 tavler, så jeg måtte være lidt vaks med at bytte opgaver ud ved stations-skift).

  • Grupperne er 15 minutter ved hver station.
  • Efter 3 stationer sendes alle grupperne ud på en kort gåtur (2-3 minutter – og gerne i frisk luft). Derefter går de videre til deres fjerde post.

Afvikling:

Eleverne tager blyant og papir frem og efterlader ALT andet i klasselokalet (her tænkes specielt på mobiltelefoner og computer). Resten af timen fortsættes i et fællesområde eller lignende.

Ved stationen:

  • Ved hver station ligger ét eksemplar af opgaverne (der skal være rigeligt med opgaver).
  • Grupperne skal i fællesskab løse så mange opgaver som muligt ved deres tavle. De må gerne skrive ned på deres papir også.
  • Facit kan tjekkes på facitliste ved lærer-centralen.
  • Har gruppen brug for hjælp skal de
    • først se på den standardbesvarelse til den første opgave som ligger ved lærer-centralen.
    • er de stadig i tvivl spørger de læreren

Jeg lægger ikke mit materiale her på bloggen, da jeg ikke har rettigheder til alle opgaverne, men du er (som altid) velkommen til at sende mig en mail (nonnemann@gmail.com) – så sender jeg dig mine dokumenter til øvelsen.

Hvad synes du om indlægget?