Min kollega Eva er ret god til at inddele eleverne i mindre gruppe, som arbejder med små opgaver, mens hun underviser den ene gruppe. Jeg har længe ville prøve den undervisningsform, men jeg har haft svært ved at finde på noget, de resterende elever kan lave – uden min hjælp.

Jeg prøvede det (før ferien) i min 1g (B-niveau), i slutningen af et forløb om eksponentiel vækst.

  • Jeg inddelte eleverne i 4 grupper (á ca. 8 elever). I hver gruppe var to personer udnævnt til anfører. De to havde ansvaret for at alle i gruppen var med, og at man ikke gik hurtigere frem end at alle kunne følge med.
  • Timen blev opdelt i 8 runder á 10 minutter. 2 gange skulle grupperne ind til mig og 6 gange ved opgave-stationer.
    Gruppe 1
    Gruppe 2
    Gruppe 3
    Gruppe 4
    SN
    1
    4
    6
    2
    SN
    1
    4
    3
    2
    SN
    1
    4
    3
    2
    SN
    SN
    4
    5
    2
    1
    SN
    6
    5
    6
    5
    SN
    3
    5
    6
    3
    SN

  • Der var 6 opgave-stationer med opgaver og tilhørende facit (opgaverne kan ses her)
    1. find forskriften ud fra to punkter – 0708s, 0719s, 0720s, 0707, 0708
    2. vækst over flere perioder – 0701s, 0702s, 0701, 0702
    3. vækst over flere perioder – find forskrift – 0710s, 0711s, 0710, 0711
    4. Find T2/T½, når a/graf/forskrift er kendt. 0712s, 0721s, 0722s, 0713s
    5. Mere om T2/T½, 0709s, 0709, samt et hjemmelavet skema (se nederst)
    6. Logaritmer – 0723s, 0724s, 0717s, 0718s, 0714s, 0715s, 0716s
  • I første runde hos mig gennemgik vi teorien for vækst over flere perioder
Elevernes evaluering:

  • Eleverne synes, det var meget positivt kun at være 8 i klassen. Det gav en helt anden stemning, og de følte sig mere forpligtet til at sige noget, når de ikke var så mange.
  • Desværre var ikke alle gode til at være seriøse i gruppearbejdet, hvor jeg jo ikke var til stede. Mange fandt hjælp i facitlisten, men det var ikke nok for alle.
  • Eleverne mente i øvrigt at grupperne skulle deles i to i opgaveregningen, fordi grupperne ellers er for store.
  • Eleverne synes, der var alt for mange opgaver til hver station (jeg havde nu fortalt dem, at det ikke var meningen, at de skulle nå dem alle). For nogle elever var 10 minutter for kort tid til at nå en enkelt opgave. 
Min evaluering:

  • Det var overraskende for mig, hvor meget det betød, at jeg kun havde otte elever. Desuden havde jeg dem ret tæt på mig (de sad på de forreste borde i klasselokalet), hvilket gjorde afstanden mellem dem og mig endnu mindre.
  • Det var meget nemmere for mig, at få elever, der normalt aldrig siger noget i klassen, til at deltage i en faglig dialog. 
  • Det føltes underligt, at jeg ikke vidste, hvaf 75% af eleverne lavede. 
  • Det er min oplevelse, at denne undervisningsform især er interessant at bruge som afslutning på forløb (hvad har eleverne lært?) og op til karaktergivning.

Det vil jeg gøre anderledes næste gang:

  • Mindre grupper – ca. 4 personer, heraf 1 anfører, der er valgt ud fra sociale kompetencer (og ikke nødvendigvis faglige). Faglig differentiering kan være en mulighed.
  • Lave intervaller på 15 minutter, hvor jeg har elever i 10 minutter og hjælper på opgavestationerne i de sidste 5 minutter.
  • Lave besvarelser (og ikke kun facit) af den første opgave på hvert ark.
Skema til post 5:

Hvad synes du om indlægget?