Da jeg startede på Midtfyns Gymnasium var vi langt foran vores tid. Inden begrebet Coorporative Learning for alvor havde ramt de danske undervisningsinstitutioner, var 4-mands bordgrupper en fast del af vores hverdag. I hvert fald i 1g. Min programmeringskyndige (og nu pensionerede) kollega Søren Lützen havde lavet et program, der fordeler klassens elever ved 4(5) mandsborde. Der sad de så i en uge, hvorefter de skiftede til en ny plan. Med en (ideel) klasse på 28 elever betyder det, at de indtil efterårsferien kommer til at sidde ved bord med de andre i klassen præcis én gang.

Eksempel på bordplan for en klasse med 26 elever

Siden gik vi (desværre) væk fra faste klasselokaler, men nu er de i tilbage (i 1g og 2g), og det er bordgrupperne i mange klasser også. Beslutningen om at indføre bordgrupper bliver som oftest taget af klassens lærere eller team.

Fordelene er

  • at eleverne ikke sidder i de sædvanlige kliker, men bliver rystet sammen. Det er især vigtigt i starten af grundforløbet og studieretningsforløbet.
  • “computer-banden” på bagerste række kan ikke længere sidde og gemme sig bag skærmen.
  • man kan let sætte gruppearbejde eller små diskussioner i gang, fordi eleverne allerede sidder i grupper (eller bare parvis).
Ulemperne er
  • det kan være svært for nogle placeringer at se tavlen godt. Vores elever plejer at løse det ved at sætte sig ved den smalle side af bordet.
  • eleverne vil gerne selv bestemme, hvem de sidder sammen med (det må de så nøjes med at gøre i de timer, hvor de ikke er i deres stamlokale).
Mulige løsninger/variationer
  • eleverne har medindflydelse på bordplanerne (som dog stadig skal skifte hver uge)
  • bordene placeres på traditionel vis (hestesko eller sildeben), men grupperne placeres, så nogle vender sig om for at mødes med deres gruppe (se eksempel herunder).
Her sidder eleverne i hestesko, men de kan hurtigt samles i farve-grupperne.


Hvis man ikke har bordgrupper (og/eller faste lokaler) kan man selv lave en gruppe-generator vha. Excel. Jeg fik ideen fra Peter Olsen på Tornbjerg Gymnasium og har siden videreudviklet konceptet. Hvis forklaringen virker lidt teknisk, så beklager jeg. I princippet kræver det ingen særlig matematisk indsigt at lave sådan et ark.
Først laver jeg en liste med elevernes navne og yderligere 3 kolonner:

  • et tilfældigt genereret tal (funktionen SLUMP()). Sorteres navnene efter denne kolonne, dannes tilfældige grupper.
  • elevernes niveau på en skala fra 1 til 5 (man kan evt. lade eleverne selv angive deres niveau).
    Sorteres navnene efter denne kolonne, dannes differentierede  grupper.
  • en omregningsfaktor til differentierede grupper (SLUMP()*5^niveau opfundet af Peter Olsen, Tornbjerg Gymnasium) således at grupperne dannes under hensyntagen til niveauerne, men ikke sorterer strengt efter dem (altså kan eleverne hoppe et niveau op eller ned i gruppedannelsen). Se eksempel herunder.
TIP: Man kan med fordel markere cellerne og vælge Tabel i fanebladet Indsæt. Så laver Excel en tabel, hvor man hurtigt kan sortere ved at klikke på den lille pil i overskriftscellens højre side.
Nu skal selve fordelingen laves:
  • Lav en plan over bordopstillingen i lokalet.
  • Pladserne inddeles i grupper, der får hver sin farve (se den farvede bordplan nedenfor).
  • Hver plads skal tildeles en celle-værdi (fx. B4) hvor der står et navn fra navnelisten. Dermed bliver hvert navn placeret på en plads (der kan være tomme pladser i små klasser).

Pladserne i bordplanen henviser nu til cellerne i listen herover. Når navnene sorteres efter en af de 3 kolonner flytter eleverne automatisk plads i bordplanen efter de nye grupper, og så har eleverne nu fået nye pladser:

Hvad synes du om indlægget?