Læs det seneste indlæg om emnet her.

Da jeg startede på Midtfyns Gymnasium var vi langt foran vores tid. Inden begrebet Coorporative Learning for alvor havde ramt de danske undervisningsinstitutioner, var 4-mands bordgrupper en fast del af vores hverdag. I hvert fald i 1g. Min programmeringskyndige (og nu pensionerede) kollega Søren Lützen havde lavet et program, der fordeler klassens elever ved 4(5) mandsborde. Der sad de så i en uge, hvorefter de skiftede til en ny plan. Med en (ideel) klasse på 28 elever betyder det, at de indtil efterårsferien kommer til at sidde ved bord med de andre i klassen præcis én gang.

Eksempel på bordplan for en klasse med 26 elever

Siden gik vi (desværre) væk fra faste klasselokaler, men nu er de i tilbage (i 1g og 2g), og det er bordgrupperne i mange klasser også. Beslutningen om at indføre bordgrupper bliver som oftest taget af klassens lærere eller team.

Fordelene er

  • at eleverne ikke sidder i de sædvanlige kliker, men bliver rystet sammen. Det er især vigtigt i starten af grundforløbet og studieretningsforløbet.
  • “computer-banden” på bagerste række kan ikke længere sidde og gemme sig bag skærmen.
  • man kan let sætte gruppearbejde eller små diskussioner i gang, fordi eleverne allerede sidder i grupper (eller bare parvis).
Ulemperne er
  • det kan være svært for nogle placeringer at se tavlen godt. Vores elever plejer at løse det ved at sætte sig ved den smalle side af bordet.
  • eleverne vil gerne selv bestemme, hvem de sidder sammen med (det må de så nøjes med at gøre i de timer, hvor de ikke er i deres stamlokale).
Mulige løsninger/variationer
  • eleverne har medindflydelse på bordplanerne (som dog stadig skal skifte hver uge)
  • bordene placeres på traditionel vis (hestesko eller sildeben), men grupperne placeres, så nogle vender sig om for at mødes med deres gruppe (se eksempel herunder).
Her sidder eleverne i hestesko, men de kan hurtigt samles i farve-grupperne.


Hvis man ikke har bordgrupper (og/eller faste lokaler) kan man selv lave en gruppe-generator vha. Excel. Jeg fik ideen fra Peter Olsen på Tornbjerg Gymnasium og har siden videreudviklet konceptet. Hvis forklaringen virker lidt teknisk, så beklager jeg. I princippet kræver det ingen særlig matematisk indsigt at lave sådan et ark.
Først laver jeg en liste med elevernes navne og yderligere 3 kolonner:

  • et tilfældigt genereret tal (funktionen SLUMP()). Sorteres navnene efter denne kolonne, dannes tilfældige grupper.
  • elevernes niveau på en skala fra 1 til 5 (man kan evt. lade eleverne selv angive deres niveau).
    Sorteres navnene efter denne kolonne, dannes differentierede  grupper.
  • en omregningsfaktor til differentierede grupper (SLUMP()*5^niveau opfundet af Peter Olsen, Tornbjerg Gymnasium) således at grupperne dannes under hensyntagen til niveauerne, men ikke sorterer strengt efter dem (altså kan eleverne hoppe et niveau op eller ned i gruppedannelsen). Se eksempel herunder.
TIP: Man kan med fordel markere cellerne og vælge Tabel i fanebladet Indsæt. Så laver Excel en tabel, hvor man hurtigt kan sortere ved at klikke på den lille pil i overskriftscellens højre side.
Nu skal selve fordelingen laves:
  • Lav en plan over bordopstillingen i lokalet.
  • Pladserne inddeles i grupper, der får hver sin farve (se den farvede bordplan nedenfor).
  • Hver plads skal tildeles en celle-værdi (fx. B4) hvor der står et navn fra navnelisten. Dermed bliver hvert navn placeret på en plads (der kan være tomme pladser i små klasser).

Pladserne i bordplanen henviser nu til cellerne i listen herover. Når navnene sorteres efter en af de 3 kolonner flytter eleverne automatisk plads i bordplanen efter de nye grupper, og så har eleverne nu fået nye pladser:

Hvad synes du om indlægget?