Altså emnet integration ved substitution er bare SÅ svært for eleverne, og jeg læste den anden dag, at Jes oplever det samme. Jeg har netop været igennem emnet med mit 3g B→A-hold og der tog jeg igen “baglæns-metoden” til hjælp. Eleverne havde netop lært at differentiere sammensatte funktioner, så dér startede vi. Og jeg delte eleverne i to hold.

Derefter gjorde vi således:

1. Hvert hold fik en stak kort – blå og grønne. Kortene havde jeg genbrugt fra speeddatingen, og de grønne er de ydre funktioner og de blå er de indre. Holdene havde i øvrigt forskellige funktioner på deres kort.
2. Holdene skulle nu
   • Danne en sammensat funktion ud fra et grønt og et blåt kort
   • Differentiere den sammensatte funktion
3. Når en sammensat funktion var differentieret, skulle de skrive den differentierede funktion på et kort (en ny farve – altså ikke blå eller grøn)
4. Gentage punkt 2-3 så mange gange som muligt
5. Efter et stykke tid havde hvert hold altså produceret en række kort.
6. Derefter fik de modstanderholdets kort og skulle nu “gå baglæns” – altså finde stamfunktionen til den funktion, der stod på kortet. Eftersom de selv havde differentieret kendte de altså den metode, som det andet hold havde brugt for at beregne den funktion der stod på kortet, og de skulle nu forsøge at “gå baglæns”.
7. Vinderen var det hold, der først fik fundet stamfunktioner til alle kortene fra modstanderholdet.