Det seneste nummer af Gymnasieskolen har fokus på rettestrategier. Det er et meget aktuelt emne, og jeg læste artiklerne med stor interesse. Husk at artiklerne i bladet er suppleret af artikler, der kun ligger online – og jeg kan særligt anbefale at du læser artiklen Farvel til de røde streger, hvor Anne Bang-Larsen og min kollega Eva Pors fortæller om deres erfaringer fra kurset Rettestrategier, som de to var med til at arrangere. Jeg var selv med på kurset og skrev om det på bloggen tilbage i marts.

Jeg læste også artiklen Rettearbejde må aldrig blive spild af tid hvor Lisbeth Maria Hansen kommer med sine gode råd til rettearbejdet. Lisbeth har haft stor succes med sit kursus Respons og rettestrategier på GL’s efteruddannelseskurser.
Det jeg hæftede mig mest ved, var faktaboksen med Lisbeths gode råd til retningen. Her står der blandt andet at man ikke skal rette i bund fordi det (bl.a.) giver musearm. Ja, det giver musearm at rette – hvis man bruger musen. Men det behøver man ikke. Og hvis man lader være, så sparer man tid. Meget tid. Men det kræver lidt tilvænning og at man lærer at bruge tastaturet korrekt. Det holder jeg hvert år interne kurser om på min skole. Og jeg vil gerne lære dig det også!
Men jeg håber, at Lisbeth på sine kurser vil fortælle deltagerne at man ikke skal bruge musen. Ikke fordi man så kan rette i bund, men fordi det sparer tid og aflaster musearmen.

Jeg har rettet ud fra princippet ingen mus siden jeg startede som gymnasielærerfor lidt mere end otte år siden. Og det er først i starten af 2014 jeg for første gang overgav til mig til et retteprogram. Men man kan sagtens klare sig uden.

Det er mit indtryk, at retteprogrammer som EasyCorrect og Opgaveretteren er musestyrede – EasyCorrect reklamerer tilmed med klik:

skærmklip fra easycorrect.com

Det skal siges, at jeg ikke har prøvet hverken EasyCorrect eller Opgaveretteren, men ud fra deres instruktionsvideoer er det museklik, der skal til.

Jeg bruger, som jeg også tidligere har skrevet her på bloggen, genvejstaster og autokorrektur, og så er jeg begyndt at bruge retteprogrammet WordMark. Det koster 300 kr. (ex. moms) for en enkeltbruger, men vælger man at købe en skolelicens er prisen 100 kr. pr. lærer. Og disse beløb er vel at mærke engangsbeløb. Så får en skole med 100 ansatte er prisen 10.000 kr.

Til sammenligning har EasyCorrect lavet dette regnestykke – også for en skole med 100 ansatte:

skærmklip fra easycorrect.com

Altså den dobbelte pris – som tilmed skal betales årligt. You do the math!

Det er ikke lykkedes mig at finde en pris på Opgaveretteren på deres hjemmeside – for mig lugter det af at prisen er til forhandling og det får altid en dårlig krejler som mig til at vælge det fra.

Men tilbage til WordMark: Jeg har overgivet mig fordi WordMark

  • husker mine seneste 30 indtastede kommentarer og autoudfylder når jeg skriver
  • WordMark kan lave en statistik, så eleven kan se, hvor mange gange, de har fået de forskellige kommentartyper
  • giver nem adgang til rettetegn – som jeg selv vælger genvejstaster til.
  • giver mulighed for at importere og eksportere kommentarer, så jeg kan dele dem med (fag)kolleger.

Hvad synes du om indlægget?