Som blogger kan man godt stille sig dette spørgsmål, for det er sjældent, at jeg får feedback på mine indlæg. Her kan jeg godt være misundelig på bloggere i fx mor- og mode-genren, for der flyder det (over) med kommentarer – måske fordi emnerne her rammer mere ned i hverdagen end mine indlæg.

Jes har ovre på sin blog stillet sig spørgsmålet efter et år som blogger, og han overvejer faktisk at lukke sin blog. Det håber jeg godt nok ikke, for jeg har virkelig nydt at have en fagkollega til at blogge. Og netop fordi jeg savner flere, har jeg en opfordring i næste nummer af LMFK-bladet, der udkommer den 20. januar.

Når jeg bliver ved med at blogge, selvom det tager tid, som er kan være svær at finde, så er det (blandt andet) fordi jeg bruger indlæggene som min egen refleksion over undervisningen. De undervisningssekvenser, som jeg blogger om, får jeg evalueret og jeg får rettet eventuelle materialer til. Dét betaler sig, når jeg kan bruge det igen, og jeg oplever ofte glæden ved at finde noget på min egen blog, som jeg kan bruge igen. Mine indlæg fungerer altså som oftest som en evaluering af min undervisning, som jeg uden bloggen ville få gjort meget mindre. Det har jeg stort set ikke fået gjort i perioden fra jeg afsluttede pædagogikum og til jeg startede bloggen.