Jeg ved ikke, hvornår det er sket, men Adobes pdf-læser har nu så mange redigeringsfunktioner, at den reelt har udkonkurreret gratis-versionen af PDF Xchange viewer.
Hvis man klikker på Kommentar i øverste højre hjørne kommer der følgende menu frem:
Her kan man se, de muligheder der er for redigering. Herunder har jeg leget lidt og brugt funktionerne gennemstreg, understreg, marker og tilføj tekst. Teksten man tilføjer kan placeres hvor som helst og man kan ændre både tekstfarve, – type og -størrelse.
Desuden er det muligt at tilføje simpel grafik (streger, pile mm.) som det ses i nederste del af det øverste billede. Det er også muligt at vedhæfte en fil eller tilføje lyd.
Så nu er der altså simple, men gode muligheder for at redigere i pdf-dokumenter.
Har man brug for fx at tilføje/fjerne side(r) eller fjerne tekst eller billeder (whiteout) så er pdfescape.com en fremragende online-løsning. Du kan læse mere om hvordan pdfescape.com virker i dette indlæg.
PS. Hvis nogen af jer er kloge på, hvordan pdf-redigering gøres nemmest på Mac, så hører jeg gerne om det.
Comments