Altså hvis ikke jeg sad herhjemme og barslede den, og i stedet stod i klasselokalet og underviste, så ville jeg gøre sådan cirka lige som Kristina Graarup. I den seneste (sær)udgave af Gymnasieskolen fortæller hun i denne artikel om, hvordan hun har indført stramme regler for elevernes brug af computere. Det indså jeg også i slutningen af sidste skoleår, og derfor forfattede jeg nogle regler, der stort set ligner dem, Kristina fortæller om i artiklen. Og jeg glæder mig faktisk til at prøve dem af – så meget at jeg var lidt ærgerlig over ikke at kunne gøre det allerede i dette skoleår. Men jeg glæder mig over, at de virker for Kristina. Så har jeg nok fat i noget af det rigtige.
For de digitalt indfødte har lært at bruge computeren til underholdning, men de skal hjælpes med at bruge computer til læring. Og en del af hjælpen er at sætte nogle klare grænser. Så det gør jeg. Og jeg glæder mig til at skrive mere om det til næste skoleår. Men jeg hører meget gerne om jeres erfaringer.
Indtil da må du “nøjes” med at (gen)læse om mine erfaringer fra sidste skoleår, hvor jeg blandt andet har…
- lavet en del af undervisningen analog (fx her, her og her)
- taget ved lære af Dorte Ågårds oplæg til GL’s 125 års jubilæumskonference (læs om det her)
- indført The Walk of Shame i en af mine klasser.
Comments