Undskyld, at der er lidt stille på bloggen for tiden. Jeg er lige ved at finde balancen efter barsel – med både arbejde og familie. Og så sneg der lige en uges sygdom ind og ødelagde en del. Til gengæld gav det mig tid til at se SKAM, og den kan absolut anbefales – den giver et fint indblik i (eller påmindelse om) hvad der også fylder i vores elevers hoveder. Serien kommer med danske undertekster på DR3 til december, men jeg synes den skal ses med norske undertekster, som kan tilvælges, når du ser serien hos NRK.
Og til idræts-folket, der synes, at der er langt mellem indlæg i den kategori må jeg undskylde mig med, at jeg slet ikke har fået idrætshold i år. Men jeg satser på at være tilbage i hallen næste skoleår.
Nå, men en del af det, der optager min tid er klasserumsledelse, og det har nu fået sin helt egen kategori her på bloggen. Jeg har tilføjet kategorien til nogle ældre indlæg, men jeg har ikke været dem alle igennem, så der er sikkert flere, der burde komme i den kategori. Du kan i øvrigt se kategorierne i menuen øverst.
Og i den genre vil jeg gerne lige dele dette facebook-opslag, der beskriver meget godt, hvad jeg mener om digital dannelse (husk at klikke på Læs mere for at se hele opslaget). Godt brølt, Tony!
Comments