Lectio kan være ret kliktungt, og derfor har jeg i min browser (Chrome) oprettet en mappe med bogmærker til de sider i Lectio, jeg bruger oftest (primært dagligt eller ugentligt).

På min liste er der links til

  • hvert af mine hold
  • hver af de klasser mine elever kommer fra
  • mit eget skema
  • log ind-siden
  • klasse-forsiden
  • elev-forsiden
  • lokale-forsiden
  • avanceret skema
  • avanceret skema for mindre grupper, som jeg har brug for at planlægge møder for (fx idrætslærerne)

Jeg tilføjer løbende med nye links, når jeg opdager at jeg går til den flere gange og så rydder jeg op til starten af et nyt skoleår, hvor klassenavne skal opdateres. Og jeg ændrer placeringen, så de står i en passende rækkefølge (de mest benyttede øverst og

På billedet til højre kan du se min liste som den ser ud i skrivende stund. Den er blevet lang og trænger til oprydning. Gamle hold skal slettes, fortsætterhold skal opdatere årgang, jeg skal have tilføjet nye hold og set efter om der er links, jeg ikke længere får brug for.

I hverdagen er det virkelig tidsbesparende, at jeg så hurtigt kan komme til mine mest benyttede sider i Lectio. På samme måde gør jeg selvfølgelig med andre sider, som jeg også organiserer i mapper på bogmærkelinjen. Og når jeg bruger Chrome, hvor jeg er logget ind, så gemmes bogmærkerne på alle de enheder, hvor jeg logger ind med den bruger. Jeg har i øvrigt både en arbejds- og en privat Chrome-profil, så jeg kan adskille links til Lectio og Forældreintra.

Hvad synes du om indlægget?