Når der er mundtlig eksamen får jeg en rækkefølgeliste fra Lectio, men jeg vil gerne have fremhævet elever, der har forlænget tid og når det betyder, at der er to elever, der skal trække på samme tidspunkt. Desuden vil jeg gerne have et noteark til hver elev med navn og tidspunkter.

Derfor har jeg lavet et Excel-ark, der kan klare den opgave – faktisk har jeg lavet to, for i det ene kan man indsætte data direkte fra Lectio, mens man i det andet selv skal indsætte data. Der er link til download nederst i dette indlæg.

For at kopiere data fra Lectio klikker man på de tre streger øverst til højre og vælge Kopier indhold til udklipsholder i Excel-format:

Derefter åbnes Excel-arket og på det første ark skriver man minuttal for hhv. forberedelse og eksamination og derefter klikker man på den gule celle og indsætter de kopierede data fra Lectio (Ctrl V eller Cmd V)

Når data er indsat ser det således ud

I den manuelle version indsætter man data i de relevante kolonner.

Herefter kan en pæn printbar liste findes i fanen Liste til print, og her ser det sådan ud (hvor jeg dog har erstattet elevnavne og klasse):

Som man kan se, er det i kolonnen længst til højre markeret om eleven har forlænget forberedelse, og i kolonnen med starttidspunkt er cellen markeret med grøn, hvis der er to, der skal trække samtidig.

Man kan selv justere bredden af kolonnerne, så de passer til indholdet og kan være på én side. Det er også muligt at tilføje kolonner til fx. eksamensspørgsmål og karakter.

I fanen Noteark til hver elev kan man printe et noteark til hver elev, hvor der i toppen står følgende data:

Tiden er trykt øverst til venstre i cellen, og jeg skriver så det faktiske tidspunkt i cellen til eksamen. Hvis man har brug for mere plads kan man ændre papiret til A3 (liggende) og få printeren til at folde papiret midt på, så man har en A4-folder.

Når man printer notearkene, skal man vælge kun at printe de aktuelle sider. Det er ikke lykkedes mig at finde en (nem) løsning på kun at få printet det aktuelle antal elever, så gør du intet, printes 32 sider.

Du kan hente dokumenterne herunder:

Hvad synes du om indlægget?