Elektronisk retning har været altdominerende på Midtfyns Gymnasium siden jeg blev ansat  i 2006 – og i dag får jeg yderst sjældent opgaver på papir (bortset fra opgaver uden hjælpemidler).
Derfor har jeg efterhånden gjort mig nogle erfaringer i forsøget på at optimere retningen, så jeg bruger mindst mulig tid på det praktiske og tekniske.
Jeg vil i det følgende afholde mig fra at se på teknikken omkring selve afleveringen, der jo afhænger af, hvilket system man bruger (Ludus, Lectio, Fronter…).
I stedet vil jeg fokusere på selve retteprocessen, som for mit vedkommende foregår i Word. Jeg er ret streng med at kræve, at eleverne afleverer i Word-format, fordi jeg så kan bruge mest mulig tid på at rette (i stedet for at bøvle med teknikken).
Har eleverne ikke Word (men fx OpenOffice, der er gratis) så skal de aflevere i rtf-format, som også kan åbnes i Word.Specielt for matematik (andre kan springe dette afsnit over):
Vi har brugt Nspire, men efter WordMat er kommet, så bruger langt de fleste det (kun dem med Mac må undvære). Derfor er kravet om at aflevere i Word også blevet betydeligt nemmere.
Selvom det kan virke besværligt at skulle indsætte screenshots fra fx Nspire, så er det min erfaring, at layoutet (som også vægter i bedømmelsen) bliver markant bedre, når eleverne bruger Word.


Gode råd til elektronisk retning:


  • Brug musen mindst muligt (helst slet ikke)
  • Brug piletasterne samt
    Shift til at markere tekst.

    Hvis du både holder Shift og
    Ctrl nede, så markerer du et ord, for hver gang, du bruger piletasterne – PRØV!

  • Lav genvejstaster til de symboler, du bruger mest.

    Fx. rettetegn, →, ¿, µ, °, ¡.
    Se en vejledning i at lave genvejstaster til symboler nederst. 

  • Lav genvejstaster til de funktioner, du bruger mest

    Fx

    • Indsæt kommentar
    • Indsæt håndskrevet anmærkning


    Se en vejledning i at lave genvejstaster til funktioner nederst.

  • Lav en række standardkommentarer.
    Fx

    • “Kongruensfejl”
    • “Husk at afslutte opgaven med en konklusion”
  • Lav genveje til standardkommentarerne vha. autokorrektur. Så vil fx indtastningen “kgrf” automatisk rettes til “Kongruensfejl”. Og således kan man lave en række genveje til de mest benyttede standardkommentarer. Det er fx princippet bag EasyCorrect – en (temmelig dyr) tilføjelse til Word, men her skal man bruge musen. Et billigere alternativ er WordMark, som jeg endnu ikke har nået at bruge, da jeg pt. er på barsel. Erfaringer modtages gerne. EasyCorrect koster 400 kr. pr. lærer pr. år, mens WordMat som skolelicens kun koster 100 kr. pr. lærer (én gang, ikke pr. år) – ellers 300 kr. pr. lærer (stadig kun én gang). [OPDATERING: WordMark er gratis]

    Se en vejledning i at lave genvejstaster med autokorrektur nederst.

 

Vejledninger:

Genvejstaster til symboler:

 

Genvejstaster til kommandoer:

 

Genvejstaster til autokorrektur (standardkommentarer):

Hvad synes du om indlægget?