Ok, det her indlæg kommer lige et par uger for sent, men mine 1g’ere (B-niveau) skal til skriftlig årsprøve i matematik i næste uge, og det er dem der er anledningen til at jeg har fået lavet en tjekliste.
Jeg har inddelt tjeklisten i fem dele – Klargøring, Lige inden prøven, 1. delprøve, skiftezonen og 2. delprøve. Til hver af de fem dele har jeg skrevet en række vigtige punkter.
Jeg printer den på farvet karton og udleverer den til mine elever i morgen, mens jeg gennemgår vigtigheden af de enkelte punkter.
Du kan se hele listen lige her – og jeg modtager meget gerne rettelser, kommentarer og ændringsforslag fra dig.
Mere om eksamen
Og så er det jo blevet eksamenstid, så jeg har lige lavet en oversigt over nogle af mine tidligere indlæg, som er relevante i denne tid:
- Mit indlæg om alt det eleverne glemmer at huske til skriftlig eksamen er en forløber for tjeklisten, jeg nu har lavet
- Den gode censor-kommunikation: Bl.a. om at skrive i god tid, udveksle mobilnumre og smide et billede i mailsignaturen.
- Censor-tips: Bl.a. om vådservietter, toiletter og noter
- Eksamenstid!! Bl.a. om numre til trækning og et link til at se det positive i denne periode
- Mine (nye) eksamensregler: Om mine (dårlige) erfaringer med elevernes ukritiske brug af Google til eksamenslæsningen.
- Mødet med censor: Om en gammel håndtryks-sag og hvordan man kan gøre et godt indtryk
Comments