Mine 2g-elever har om differentialregning, og jeg skulle lige have lært dem om d/dx-notationen. Dem der bruger Nspire har selvfølgelig set det, men for at træne forståelsen lavede jeg nogle kort med hhv. mærke( ‘ )-notation og d/dx-notationen.
Så gjorde vi således:
- Eleverne er sammen i 4-mandsgrupper
- Alle kortene blev lagt på bordet, og så skal de parres.
- Når alle kort er parret, blandes kortene og lægges i én bunke med teksten nedad.
- En elev trækker et kort og siger, hvad der står på kortet. Personen til venstre skal nu sige den modsatte notation. Fx. en elev trækker kortet f ‘(x). Det korrekte svar er så df/dx.
- Variation: Man kan også sortere kortene, så man enten trækker mærke-kort eller d/dx-kort.
- Nogle grupper brugte også kortene til at spille vendespil.
Du kan hente kortene her. Og er du min kollega, så har jeg 7 sæt i forskellige farver, du kan låne.
Comments