Jeg har før skrevet om typografier i Word, men jeg er blevet klogere og har brugt mere tid på at lære mine elever at få lavet en god skabelon med et flot og overskueligt layout, så de slipper for at tænke over det hver gang, de laver en (matematik)aflevering.
Jeg lærer dem at de i matematik skal bruge Overskrift 1, 2 og 3 til henholdsvis opgaver, delopgaver og konklusioner. Vælger man et design med bjælker giver det en pæn afgrænsning af (del)opgaverne og fremhæver (del)opgavens konklusion.
Og standarden er virkelig hævet markant på de afleveringer jeg får – førstehåndsindtrykket er markant bedre end jeg har været vant til, så jeg kan virkelig se en forskel. Og fordi de har lavet en skabelon ved jeg, at det bliver lige så pænt næste gang.
Jeg bruger derfor ekstra tid i starten af 1g på at lære eleverne om skabeloner og typografier i Word, og jeg sætter dem til at lave deres egen skabelon. Jeg har sammenfattet min vejledning i denne instruktionsvideo, som også kan bruges af lærere.
Comments