Som opsamling og forberedelse til en afsluttende prøve på et forløb om integralregning (A-niveau) lavede jeg en oversigt over opgavetyper, hvor jeg med ord havde formuleret, hvad eleverne skal kunne og om om de kommer i delprøve 1 og/eller delprøve 2. Herunder ses et par eksempler:Grupperne trak en opgave-type af gangen og skulle derefter finde på en opgave, hvor man skulle gøre netop det. Opgaven skrev de op på en mobil whiteboard-tavle og når de var færdige skulle de gå videre med endnu en opgave. Herunder kan du se to eksempler på tavler:
Da alle opgave-typerne var taget skulle grupperne nu cirkulere rundt og løse de forskellige opgave-typer, som de andre grupper havde lavet. Hver elev fik et ark med en samlet oversigt over opgavetyperne og de skulle så selv prioritere, hvilke opgavetyper de kunne/ville nå i resten af modulet.
Du kan se min oversigt over opgave-typer her. Det er elevarket, som de får udleveret efter grupperne er færdige med første runde. I første runde har jeg blot printet elevarket og klippet ved hver linje i tabellen. Formentlig er oversigten ikke komplet, så jeg modtager gerne forslag til forbedringer.
Jeg har kørt et lignende koncept med andre emner:
- gennemgang af opgaver (vejledende eksamensopgaver)
- grupperne trækker hver sin opgave
- gruppen skal skrive hjælp til opgaveløsning, men ikke besvarelse, på tavlen
- efterfølgende cirkulerer grupperne rundt og løser de andre gruppers opgaver
- opsamling af teori
- hver gruppe fik et lille teori-emne (fx regneregler for skalarprodukt eller længde af vektor)
- grupperne skulle så skrive relevant info om emnet op på tavle. Der kunne indgå et bevis – enten skulle hele beviset eller principper for beviset skrives op)
- derefter cirkulerer grupperne rundt ved tavlerne og repeterer teorien.
Comments