Hos os er der terminsprøver om et øjeblik og jeg har herunder samlet nogle tips til hvordan man får delt digitalt materiale med eleverne. Du kan også læse dette indlæg med konkrete tips til matematiklærere.
Hvordan får eleverne opgaverne?
Hvis du er på en IT-Center Fyn-skole, så har de udviklet en prøveportal til formålet. Læs mere om den her.
En mulighed er at bruge OneNote og muligheden for at sætte adgangskode på en sektion:
-
- Opret en sektion holdets OneNote og beskyt den med en adgangskode (højreklik på sektionen og vælg Beskyt med adgangskode).
- Herefter kan du lægge materialet i sektionen.
- Giv eleverne koden når prøven starter.
Man kan også bruge opgavefunktionen i Teams. Her kan man nemlig indstille hvornår opgaven bliver synlig for eleverne.
1) Gå til holdteamet og klik på Opgaver i menuen
2. Klik herefter på Opgave
3. Her har du mulighed for at vedhæfte en fil (rød pil) og indstille afleveringsfrist (blå pil)
4. Hvis du vil indstille hvornår opgaven bliver synlig for eleverne skal du trykke på Rediger ved den grønne pil på billedet herover.
5. Nu åbner dette vindue, hvor du har mulighed for at indstille tidspunkt og dato.
Comments