For tiden har jeg en klasse, hvor brugen af mobiltelefoner i timen er voldsomt forstyrrende (for elevernes læring). Derfor har jeg været en tur i IKEA og købe denne skoholder, som pedellen så fint har hængt op på væggen bagerst i klasselokalet (vi har et fast lokale).
Så når jeg opdager at en elev har sin mobil fremme i timen, må eleven tage The walk of shame og gå ned bag i lokalet og lægge sin telefon i en af lommerne. Det har haft en ret fin effekt, for eleverne er faktisk ret bange for at skulle have mobilen uden for rækkevidde. Således har jeg flere gang oplevet (dygtige) elever trygle mig om lov til “bare” at lægge dem i deres lomme eller taske. Men de må alle tage The walk of shame hvis de ikke kan finde ud af at lade deres mobil ligge i timen.
Går det helt galt, kan man fra timens start bede alle elever om at lægge deres telefoner i holderen, men pointen fra min side har været, at alle ikke skal skæres over én kam – så kan man styre det, så er det fint.
Comments