I år har jeg vundet en tur til Roskilde og Horsens i det store censor-lotteri.
Turen til Roskilde er netop overstået og den bød (blandt andet) på et fremragende hotelophold på Hotel Prindsen.
Inkluderet i opholdet som jeg bookede via mail (for at få betalingen klaret via skolens EAN-nummer) fik jeg til statens takst overnatning inklusive både aftensmad og morgenmad.
Aftensmåltidet bestod af fem retter (suppe, salat, hovedret, ost og dessert) der pånær hovedretten skulle hentes i buffeten.

image

Vand er gratis (også selvhenter) og øvrige drikkevarer kan tilkøbes hos de søde og opmærksomme tjenere. Jeg betale 29 kr. for en (flaske) cola, og den pris er helt normal restaurant-pris (og i øvrigt var det samme pris i minibaren på værelset). Alt sammen et meget fint måltid der er med i pakken.

image

Morgenbuffeten fortsatte den gode stil fra om aftenen. Et velassorteret udbud med yoghurt, cerealier, frugt, lækkert brød, røræg, æg, bacon, pålæg, wienerbrød, mælk, kaffe, te og juice. Altså alt hvad man kan forvente (bortset fra pandekager;)).

Så skal du til Roskilde og censurere så er Hotel Prindsen absolut et godt valg.

Hvad synes du om indlægget?