Skoleåret er slut, og de fleste af mine kolleger er for længst gået på ferie. Jeg har brugt den seneste uges tid til oprydning og refleksion. Det passer mig fint at bruge en uge på at drosle ned og få ordnet nogle af de ting, der er svære at få tid til i løbet af året.
Jeg har fx
- fået set på de notater, jeg har gjort mig efter junis censorater. Jeg har fået god inspiration til min egen undervisning, og det er med at få det noteret de rigtige steder, mens man kan huske det.
- rettet noter til. Jeg er som tidligere nævnt her på bloggen, gået over til at bruge OneNote, og her har jeg så opdateret (og tilføjet) notatskabeloner til de kommende skoleår.
- lamineret nyttige ark til brug i undervisningen. Det tager tid, men sparer tid i det lange løb. Og så kan man passende nå at skrive et blogindlæg, mens man sidder ved lamineringsmaskinen.
- fået styr på de mange opgaveark, huskespil og andet, jeg har lavet i årets løb, og som fint kan bruges igen.
Så har jeg også fået læst op på de mange spændende blogindlæg, der er poppet op i min GoogleReader. Det er fantastisk at have dem samlet, så man kan se seneste nyt, når man får tid. Du kan læse mit indlæg om GoogleReader og netværk. Jeg står gerne ved, at jeg lader mig inspirere af og låner fra andre, og derfor deler jeg lige så gerne af mine egne erfaringer. Både overskriften og store dele af dette indlæg er fx. en kopi af min kollega Evas indlæg. Vi kan lære meget af hinanden og sammen blive bedre!
I Evas årsrefleksion besvarer hun nogle af de refleksionsspørgsmål som Rachel Lynette postede på Minds in Bloom. Jeg vil – lige som Eva anbefale Rachels liste, som eleverne kan besvare, og havde jeg vidst det tidligere, havde det været oplagt at bruge den liste som elevevaluering for skoleåret.
Her er mine svar på (nogle af) Rachels evalueringsspørgsmål (som ikke er oversat fra engelsk)
- What are some things you accomplished this year that you are proud of?
Det korte svar er min blog.
Jeg bliver mere og mere glad for at blogge, fordi jeg finder det meningsfuldt. Jeg får reflekteret over min undervisning, rettet noter og opgaver til – og andre kan få glæde af det.
Jeg er blevet bedre til at indtænke spil og variation i min undervisning, og jeg glæder mig til at udvikle det mere.
Jeg håber meget at flere bloggere kommer på banen – specielt i mine fag. - What is something you tried in your classroom this year for the first time? How did it go?
OneNote. Det har været en succes, og både eleverne og jeg har fået meget ud af det. Jeg glæder mig til at fortsætte med OneNote, og jeg har i hvert fald fået solgt ideen til min barselsvikar. - What is something you found particularly frustrating this year?
At få rettet de skriftlige opgaver. De hober sig altid op, og jeg prøver stadig at knække koden til, hvordan jeg får den flettet bedst muligt ind i min hverdag. Omlagt skriftligt arbejde er noget, jeg vil arbejde videre med. - Who amongst your colleagues was the most helpful to you?
Alle mine kolleger er med til at gøre min hverdag fantastisk på alle måder. Jeg suger til mig af deres erfaringer, og deres erfaringer giver mig tit inspiration til blogindlæg. Og så vil jeg kopiere et citat fra Evas svar på samme spørgsmål:
“Hvad synes du om indlægget?
Comments