Når det kommer til den indledende sandsynlighedsregning, der ofte handler om terningkast og kortspil er matematikken relativt nem, men det er dialogen om opgaven, der er vigtig.
Derfor er netop disse opgavetyper velegnet til stationstræning, hvor eleverne i små grupper (evt. par) cirkulerer rundt blandt en række stationer med opgaver.
Normalt skal stationerne skal tages i rækkefølge (af hensyn til logistikken), men man behøver ikke starte ved nummer 1.
- Sted: Kom ud af klasselokalet og find et fællesområde, hvor der er plads til, at grupperne kan sidde ved hver station og snakke om opgaven. Det kan også være i hallen eller udenfor.
- Tid: Af hensyn til logistikken kan det være en fordel at sætte tid på hver station. Fordelen er, at grupperne ikke klumper sammen – ulempen er, at de ikke nødvendigvis når at blive færdige.
- Medbring: Eleverne medbringer papir og blyant – og måske en lommeregner, hvis de skal bruge K(n,r). Men uden K(n,r)-opgaver kan denne type opgaver være en god træning i brøkregning.
- Tjek? Det kan være en fordel med et (lærerbemandet) hovedkvarter, hvor resultaterne tjekkes efter hver station. På den måde bliver det til et stjerneløb (se illustrationen til højre).
Eksempler på opgaver:
Vejen til Matematik A2:
- Opgave 331-336
- Opgave 337-340 – kræver brug af lommeregner til K(n,r).
Elevaktiverende undervisning – pixiversion | SportMat
-[…] Stationstræning Stationstræning er en fin måde at variere opgaveregningen på. Desuden kan man lade den ene station være hos læreren, så man får en god dialog med få elever ad gangen. Læs mere om det her hvor du (bl.a.) kan hente mine eksempler med opgaver om polynomier. Du kan også læse mine tidligere indlæg om stationstræning med differentialregning og trigonometri og sandsynlighedsregning. […]
Stationstræning fungerer! | SportMat
-[…] har brugte rotationsmodellen (oprindeligt beskrevet her) og stationerne var dubleret, så eleverne var i grupper á 3-4 personer. Desuden havde hver gruppe […]