Da jeg var på Guldgrube-kurset tippede en kollega mig om dPiX. Og det er jo netop, hvad jeg har savnet til at holde styr på mine skriftlige matematikafleveringer 🙂
Hvad er dPiX?
dPiX fungerer som en database med tidligere eksamensopgaver (fra 2010 og frem) i matematik, fysik, kemi og biologi, som man kan hente direkte fra OpenOffice eller LibreOffice.
Hvorfor er det smart?
Den helt store fordel ved dPiX er, at jeg næste gang jeg skal lave en afleveringsopgave kan se hvilke opgaver, jeg tidligere har brugt. På den måde undgår jeg at bruge opgaver igen – hurra!
Desuden er det nemt at bruge, og jeg slipper for at tænke (særlig meget) på layoutet.
Sådan gør jeg
Jeg opretter et dokument OpenOffice, gemmer det i klassens mappe (på min computer) og henter derefter de ønskede opgaver ind i dokumentet. Opgaverne hentes fra dPiX-databasen, hvor opgaverne er sorteret efter fag og niveau.
Bemærk opgaverne med gult, der har et lille udråbstegn ! som indikerer at opgaven er brugt før. Holdes musen henover spørgsmålstegner vises filnavnet på det dokument, hvor opgaven er brugt. dPiX kan tilmed skelne mellem hold, hvis blot filerne, der skal “sammenlignes” ligger i samme mappe. Man kan vælge mappe efter niveau – her er jeg i mappen STX B. |
Opgaverne er nu indsat i dokumentet som redigerbar tekst, så jeg kan nemt tilføje eller slette delspørgsmål. Layoutet ligner eksamensopgaverne, og opgaverne bliver automatisk nummereret. Når opgaven indsættes, indsætter dPiX automatisk en kommentar, som bruges til at spore de brugte opgaver.
Til sidst eksporterer jeg dokumentet til pdf-format og giver det til eleverne (via Ludus). Når jeg eksporterer til pdf-format kommer kommentarerne ikke med.
Man kan også gemme i word-format, men så konverteres formlerne til billeder. Kopierer man derimod teksten og indsætter i den i et Word-dokument sker det ikke.
Hvad koster det?
dPiX er gratis i dette skoleår, men jeg ved, at manden bag (Svend Daugaard Pedersen) mener, der skal flere aktive brugere til, hvis systemet skal fortsætte. Alle skoler har fået tilsendt brugernavn og password til databasen, men jeg skrev til Svend, fordi jeg ikke havde fået det gennem skolen.
Mere smart
I den seneste version af dPix kan man tilmed selv tilføje tidligere brugte opgaver manuelt. Det kan bruges, hvis man tidligere (inden man brugte dPiX) har brugt tidligere eksamensopgaver:
Comments