Ok, jeg kunne godt have arbejdet på en lidt mindre kedelig overskrift, men den er altså dækkende for dette indlægs indhold.

For præcis en uge siden var jeg på et rigtig godt kursus om rettestrategier. Det var arrangeret af Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn (DAPS), og havde mange spændende oplæg. Det var specielt fedt at opleve et oplæg via Skype, der faktisk fungerede fint. Prorektor (og kommende rektor) på RUC Hanne Leth Andersen brændte fint igennem via webcam! Du kan se hendes Gode skriveråd på billedet og nogle andre af hendes pointer på mine tweets fra dagen og i DAPS’ blogindlæg om kurset.

Min kollega Eva, der er med i DAPS har også skrevet lidt om kurset og samlet en række gode ideer til andre måder at rette på.
En af de ideer, som Eva nævner, er min (#4). Den vil jeg lige uddybe her.

Jeg har som optakt til en prøve på mit hold brugt et studiemodul som “træningslejr” (på min skole har vi studiemoduler til fx omlagt skriftlighed). I studiemodulet fik eleverne en aflevering, hvor opgavetyperne var de samme som til prøven. Så mottoet var “Kan du lave disse opgaver (selv), så kan du også lave opgaverne i prøven”. Dermed er elevernes motivation sikret. Men jeg snakker med dem om deres strategi – til prøven (og skriftlig eksamen) skal de til hver en tid lave “den letteste” opgave først. Men i træningslejren kan det være, at de skal satse på at øve sig på de sværeste opgaver først – alt efter niveau og ambition.
Evaluering Feedback

I stedet for at aflevere besvarelsen på traditionel vis, så foregik “afleveringen” undervejs i timen.
  • Reglen er, at når man er færdig med en (del)opgave kalder man på mig, som så kommer og giver feedback. 
  • Nogle elever retter det med det samme, andre tager rettelsen til sig, men vil hellere bruge den resterende tid på at nå at besvare flere opgaver. 
  • Nogle besvarelser retter jeg flere gange og andre ser jeg ikke, fordi jeg i stedet giver gruppe-feedback. 
  • Når en gruppe får feedback sammen, så sker det på baggrund af en enkelt besvarelse – men rettelserne kan bruges af de øvrige i gruppen, som (naturligvis) laver besvarelsen i hver deres dokument.
Man kan også sagtens bruge denne evalueringsmetode uden en efterfølgende prøve, men så kan det være en god ide at stille krav om, hvor mange (del)opgaver eleverne skal vise til læreren, for at sikre at der bliver lavet noget fagligt i timen.
En anden ide: Fra individuel aflevering til gruppeaflevering
En anden af de ideer, Eva nævner i sit indlæg (#2) vil jeg helt sikkert prøve af. Her skal alle elever lave en besvarelse af et opgavesæt og i den følgende time sættes eleverne sammen i grupper. Her bør grupperne være niveaudifferentieret, og måske er det allerbedst, hvis man som lærer har skimmet besvarelserne inden. Gruppemedlemmerne har nu hver deres besvarelse, som skal samles til én. Dvs. at grupperne diskuterer deres besvarelse og i fællesskab laver én (perfekt) besvarelse, og så er det kun den besvarelse, som læreren skal rette. 
Hvis jeg havde god tid, ville jeg nok kigge elevernes besvarelse igennem og markere de steder, hvor noget burde rettes – men uden at skrive, hvad der skal rettes. Ellers kan jeg frygte, at de svageste elever ikke opdager deres fejl.
Opgavernes indhold kan være mange, men det kan være værd også at overveje hele eksamenssæt frem imod eksamen. Jes Sixtus Jørgensen har skrevet et godt indlæg om, hvordan man kan gøre det.
Hvad synes du om indlægget?