Der har været stille på bloggen den seneste uges tid, fordi jeg har været syg. Men der er som bekendt intet der er så skidt, det ikke er godt for noget. Så jeg har set fjernsyn, og (fordi vi kun har den lille tv-pakke) streamet en masse på dr.dk. Og her faldt jeg så over Morgengymnastikken på DR3. Det er en fin inspirationskilde til idrætsundervisningen – og i en snæver vending kan det endda bruges direkte i timen. Jeg blev fanget af instruktøren Barthelot, der laver dans og træning til popmusik. Men efter lidt research fandt jeg blandt andet yoga, gymnastikballet, dans og fit fight. Alt sammen med dygtige instruktører og en blandet skare af udøvere.

Så skynd dig ind og få inspiration til “koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd” 🙂

Hvad synes du om indlægget?