Jeg har i år haft fornøjelsen af det bedste idrætshold, jeg til dato har haft i min tid som gymnasielærer. Og jeg er helt ked af, at skulle undvære dem i det næste år, hvor jeg skal på barsel. Men så glæder jeg mig til at vende tilbage og se, hvor fantastiske de er blevet, når de er 3g’ere. Men hvad gør et hold godt? Her er det faktisk ikke evnerne, for holdet er et helt almindeligt C-niveau-hold med så blandet et niveau som sådan et normalt har. Men de her elever gør det godt på alle de punkter, vi forventer af dem (men som ikke tæller i standpunktskarakteren). De kommer til tiden, de er omklædte, de lytter efter når læreren snakker, de hjælper med at bære ting ud og ind, de er positivt indstillede, de (fleste) læser deres lektier, … Og det er bare et helt vildt godt udgangspunkt.

Det vi som lærere har gjort godt (her klapper vi os selv lidt på skulderen) er, at vi har været mere tydelige omkring (bedømmelses)krav til forløbene, vi har givet dem lektier for og vi har afsluttet hvert forløb med en forløbsprøve. Det sidste startede vi med efter at vi i idrætsfaggruppen bookede kurset Ny praksis nødvendig i idræt C? med Andreas Schiørring og Morten M. Eriksen. Her fik vi en god snak i faggruppen og vi blev enige om, at forløbsprøver er en rigtig god ide, og vi nåede tilmed at få lavet en skitse til sådan en prøve i de forløb, vi laver i 1g. Så herfra kan jeg varmt anbefale kurset!

Prøverne er forskellige fra forløb til forløb, og det er ikke alle prøver, der fungerer lige godt. Så vi har stadig noget at lære. Men her er mine erfaringer fra to af vores forløb.

Puls og konditionforløbsprøve

Til vores forløb i puls og kondition bestod forløbsprøven af en konditionstest (Andersen-test) og en teoretisk prøve. Vi havde i lektien forberedt eleverne på, hvad de skulle kunne til den teoretisk prøve, så der burde ikke være overraskelser for eleverne, når de så prøven. Men her var det meget tydeligt at se hvem der havde forberedt sig undervejs i forløbet og til selve prøven og hvem der ikke havde.

lek

Og ja, man kunne “bare” læse op til prøven, men så havde eleven så også fået styr på al den teori, vi havde gennemgået i forløbet.

 

Dans

I danseforløbet var testen det vi så til det afsluttende afdansningsbal. Men her oplever jeg et stort problem med at få parret eleverne hensigtsmæssigt. Vi er tre lærere til to klasser og har delt eleverne i tre faste grupper, som vi har holdt fast i året igennem. Nogle gange har vi været sammen allesammen, men man har altså stadig sin faste lærer. Problemet opstår i dans fordi det er ret væsentligt for ens udbytte at man har den rette partner. Og hvem bestemmer så det? Og hvad gør man, når den bedste partner er på et andet hold? Og hvad så når ens partner er fraværende? Har man fast partner gennem hele forløbet? Og hvem danser man i så fald med til prøven? Disse spørgsmål har jeg ikke det endelige spørgsmål på, men det er klart at i den ideelle verden vælger eleverne selv en partner på holdet, som de danser med gennem hele forløbet. Men der ER fravær, og der ER elever, som ingen vil danse med, eller som ikke fungerer godt. Til gengæld er der også par, der virkelig kan finde takten og som har mulighed for at øve en masse variationer til en flot dans. Så det er “bare” om at finde den bedste løsning. Jeg tænker stadig…

Og hvad så med dem, der ikke kommer til prøven?

Vi har på forhånd lagt en erstatningsprøve i skemaet (i et ydermodul) for ALLE elever og gjort opmærksom på erstatningsprøven. Det har en fin præventiv effekt. Når den ordinære prøve er afholdt slettes de elever, der var til prøven fra erstatningsprøven i skemaet. Så står det kun i skemaet for de elever, der ikke kom. Udebliver man også fra erstatningsprøven er karakteren for prøven -3 (men indsatsen undervejs i forløbet tæller naturligvis med).

erts

Hvad synes du om indlægget?