Jeg har godt nok lige annonceret sommerferie for bloggen, men den har jeg set mig nødsaget til at afbryde den, da jeg opdagede artiklen Gymnasielærere går over stregen med opgavehjælp, som senere på dagen blev “plagieret” af TV2.
I artiklen kan man læse, at både GL’s formand, Annette Nordstrøm Hansen, og Rektorforeningens formand, Anne-Birgitte Rasmussen er bekymret over, at flere gymnasielærere har svaret på elevers spørgsmål i facebook-gruppen Lektie Hjælp – Matematik. Politikens journalist har forelagt de to en række eksempler, hvor gymnasielærere har svaret, og det er på den baggrund at Nordstrøm udtaler “Jeg synes, at lærerne går for langt i nogle af eksemplerne”, mens Rektorforeningens formand blandt andet siger “Men hvis de giver eleverne svar på opgaverne, har man frataget eleverne enhver ret til at lære noget selv.” . Jeg vil gerne forsøge at nuacere sagen lidt med mine faglige briller. Jeg er nemlig slet ikke enig med de to formænd.
Jeg skal starte med at sige, at jeg er medlem af den omtalte facebook-gruppe, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har hjulpet elever i den. Hvis jeg har, er det på ingen måde noget jeg fortryder, eller noget jeg ikke vil “stå på mål” for.
For det, der er væsentligt for sagen er, at eleverne i høj grad har spurgt om hjælp til mundtlige eksamensspørgsmål. Lærerne har bidraget med links, materiale og afklarende svar, men der er på ingen måde tale om, at der er løst opgaver for eleverne. Min erfaring (9 år i gymnasieskolen) som både eksaminator og censor er ret entydig: Eleverne har ingen (eller negativ) gavn af andres noter, hvis ikke de er grundigt efterbearbejdet af eleven selv. Så at elever får hints eller materiale i en facebook-gruppe er på ingen måde noget, der sikrer dem i forhold til eksamen. Til mundtlig eksamen i matematik kender eleven på forhånd alle spørgsmålene og forventes derfor at forberede sig grundigt på dem alle. Jeg har – både som lærer og censor – set utallige eksempler på elever, der har medbragt andres noter (fx fra nettet eller fra en dygtig elev i klassen), og det går dem altid dårligt. Derfor ser jeg det som en vigtig del af min undervisning at gøre eleverne opmærksom på, hvor de har gavn af at finde faglig information (og hjælp). Og især hvor de IKKE har. I år er første gang, hvor jeg har fået gjort det ordentligt, og i år er første gang hvor mine elever lyttede efter.
Og ja, der kan være en pointe i, at dem der svarer ikke ved, om eleven sidder til selve eksamen (forberedelse), men jeg tror vitterligt ikke på, at eleven kan reddes af info de får under forberedelsen, som varer 24 eller 30 minutter. På den tid kan de umuligt nå at få så meget viden, at de kan bruge de fornuftigt til eksaminationen. Det sker ofte, at en dygtig elev fra klassen giver sine noter videre. Men det bliver ikke godt. Slet ikke.
Og for en udenforstående kan dette eksempel måske virke som et svar, der vil give eleven en god karakter:
Men det er det IKKE! Hvis eleven memorerer dette svar, så er det ikke nok til at bestå. Eleven er nødt til at forstå, hvad det betyder. Svaret kan være en fin disposition for, hvad eleven skal forklare til eksamen. Men hvis det kun memores (og ikke læres), så opdager vi (lærer og eksaminator) det. Helt sikkert.
Det eneste, der med sikkerhed virker er, at man øver sig. Ved at træne sin fremlæggelse ved en tavle. Man kan godt få hjælp til “knaster” i fremlæggelsen ved at spørge om hjælp. Men hjælpen alene gør ingen forskel. Den skal sættes ind i sammenhængen. Og fremlæggelsen skal trænes. Igen og igen. De elever, der gør det, klarer sig godt til eksamen.
I artiklen er der to eksempler på lærer-hjælp fra gruppen (det ovenstående er det ene), og jeg har kun godt at sige om de to lærere fra eksemplerne – som jeg i øvrigt ikke havde svært ved at identificere. De er dygtige, grundige og hjælpsomme kolleger, der (endnu) oftere hjælper mig og andre matematikkolleger, når vi har brug for råd og vejledning. Det er faktisk noget, der kendetegner min faggruppe, og som jeg sætter stor pris på: Vi er meget hjælpsomme over for dem, der aktivt søger hjælp til at forstå tingene.
Hvorfor er hun medlem af den facebook-gruppe? tænker nogen nok. Det blev jeg i maj måned, hvor der kom eksempler frem på elever, der forsøgte at få hjælp under den skriftlige eksamen. Dér er alle matematiklærere, jeg har diskuteret sagen med, enige om, at det er helt uacceptabelt, og vi har diskuteret meget hvordan det kan undgås, for problemet er der (som også Julian Tosev har vist). Men derfor meldte jeg mig altså ind i gruppen, for at følge med i hvad eleverne spørger om. Som en sidegevinst har medlemsskabet givet mig et interessant indblik i, hvordan eleverne tænker i forhold til at få løst deres matematik-problemer. Mange af spørgsmålene viser nemlig en åbenlys mangel på studiekompetence, som jeg lærer meget af og tilretter min undervisning efter. Som jeg nåede at gøre med de af mine elever, der skulle til mundtlig eksamen i år. Så jeg vil stadig være medlem. Og jeg vil ikke afvise at svare på spørgsmål. Men jeg har meget tit været fristet til en moderlig opsang til de mange elever i rummet, der tror at de får løst problemet med et svar på facebook.
PS. Jeg er ikke blevet kontaktet af journalisten fra Politiken – endnu 🙂
Comments