Kald mig bare curling-lærer, for jeg har udstyret mine 11 elever, der skal til eksamen i mundtlig matematik med to ark til planlægning af eksamenslæsningen.
Kalender
Eleverne har fået et kalender-skema til planlægningen af deres tid. Tidsplanen er lavet efter Pomodoro-teknikken, så arbejdsdagen er inddelt i intervaller á 25 minutter og derefter fem minutters pause. Efter 4 arbejdsintervaller er en længere pause på 30 minutter.Jeg har lavet dette Google-regneark med planen, hvor man selv kan ændre interval- og pauselængde. Tag en kopi af dokumentet til eget brug. Man kan selv ændre start-tidspunkt, pauselængder og datoer.
Den faglige forberedelse
Eleverne har også fået et skema med en oversigt over hvordan de kan strukturere forberedelsen til de 11 eksamensspørgsmål de kan trække (i matematik er spørgsmålene kendt på forhånd). Skemaet er bygget op med 12 kolonner – en til hvert eksamens spørgsmål og en (den længst til venstre) til mit forslag til arbejdsprocessen med hvert spørgsmål. Der sætter de så kryds, når de har lavet den konkrete arbejdsproces for det enkelte spørgsmål. Skemaet skal så gerne være fyldt når de når eksamensdagen.
Mit oplæg til arbejdsprocessen (som skal gentages for hvert af de 11 spørgsmål) er:
- Disposition 1
- Lav overskrifter til det, der skal gennemgås. Skim dine noter for at finde overskrifterne.
- Disposition 2 (manus)
- Lav et relativt udførligt manuskript til gennemgangen – hellere for meget end for lidt.
- Øvet 1. gang
- Øv manuskriptet igennem.
- Tag tid på gennemgangen.
- Vurder om
- noget skal skæres væk
- du skal øge hastigheden nogle steder
- der skal puttes mere på
- hvad der skal på tavlen og hvor det skal stå
- Disposition 3 (den færdige?)
- Lav en ny disposition som kan bruges til eksamen.
(Det kan sagtens være at noget skal laves om senere)
- Lav en ny disposition som kan bruges til eksamen.
- Øvet 2. gang
- Disposition 4 (den færdige?)
- Ret disposition 3 til hvis det er nødvendigt
- Øvet 3. gang
- Øvet 4. gang
- Øvet 5. gang
- Øvet 6. gang
- Øvet 7. gang
Comments